Så er jeg klar til at tage springet… Tuesday, 11. Nov 2008
Skrevet af Heidi/fat2fab under blog, 9 Comments… men jeg har det som om jeg står og kigger ned fra en ti meter vippe!
Det er godt nok lidt at et skridt at tage, at sige farvel til sin URBAN-blog, tage sine indlæg under armen og starte for sig selv i egne gemakker. Men jeg føler tiden er rigtig til det, også selvom det koster mig eksponering og læsere.
På den anden side, mon ikke jeg bliver mere tilfreds med at vise mere af hele mig og ikke “bare” fat2fab - som jeg gør på URBAN - uanset hvor mange der læser med?
Bevares, der er stadig ting der skal rettes til derinde, men hovedessensen er der, det vigtige fra min hjemmeside, og alt fra min fat2fab-blog.
Jeg stopper jo ikke med at skrive, nu vil jeg bare skrive som Heidi og ikke “kun” som Fab om Fab. Nu er jeg Heidi, med alt hvad det indebærer 
*Suk* Nu skal jeg så bare tage springet og håbe jeg rammer rigtigt når jeg rammer vandoverfladen.
Jeg håber sgu jeg kan svømme!
P.s. Tak til alle der herinde der tog godt i mod mig, tak for al den konstruktive kritik og gode kommentarer jeg har fået. Tak for gode grin, hyggeligt “samvær”, osv. Tak for alt. Vi ses lige pludselig i en kommentar hos dem jeg stadig læser. Og til dem der stadig godt vil læse med, så kan de finde mig her 
Opbrud i luften Monday, 10. Nov 2008
Skrevet af Heidi/fat2fab under Tanker, afhængighed, blog, selverkendelse, 14 CommentsJeg synes der hersker en stemning af opbrud i Blogland. Nogle forsvinder lige så stille i det usagte for så aldrig at blive set igen, andre annoncerer på kryptiske måder at de forlader butikken, andre igen skriver farvel, men ikke hvorfor.
Jeg forstår så ganske udemærket alle tre “metoder” at gå fra Blogland, uanset hvad motivet så er og uanset hvor man går hen herfra. Om det skrevne ord nu er slut, om man fortsætter under nyt alias et andet sted eller man måske tager sine ting med sig og fortsætter for sig selv.
Jeg kan selv mærke der er opbrud i luften i min egen lille baghave af Blogland og URBAN. Jeg føler mig rastløs på min egen blog, jeg kan mærke selvcensuren for meget i nakken samtidig med trangen til at skrive læsevenlige indlæg for at blive set bliver større. Jeg føler mange ting, både gode og dårlig ting omkring min blog og Blogland, men de negative ting er efterhånden blevet for store til jeg kan ignorere det. Og ja, kan man ikke lide lugten i bageriet så må man jo forlade biksen.
Jeg har et meget ambivalent forhold til det at bare gå min vej og starte for mig selv. Det kræver mod og en ualmindelig kold tyrker at sige farvel til store besøgstal og alle de konstruktive og gode kommentarer jeg får fra folk på mine indlæg. For hvem siger, at de følger med der hvor jeg går hen?
Indrømmet, så er jeg blevet afhængig af min egen succes, af gode besøgstal, kommentarer og af det at blive set, læst og kommenteret. Det er derfor jeg ikke bare går, det er derfor jeg bliver selvom jeg er lidt ked af at være her.
Jeg er præcis samme sted som da jeg var på mit gamle blogsted, jeg kører en popularitetskonkurrence med mig selv og jeg er afhængig af at bruge alt for mange timer foran min pc hver dag.
Det går bare ikke længere, især ikke nu hvor jeg skal ud og lave noget andet i mit liv, hvor jeg skal ud og mærke livets puls igen, være udadvendt osv. Jeg er nødt til at få et mere “normalt” og afbalanceret forhold til mig selv og min higen efter opmærksomhed, og jeg er nødt til at få et mere “normalt” forhold igen til det at blogge. For det kan jeg jo godt have, det har jeg bevist for mig selv så mange gange før.
Ja, det er sjovt at skrive og at ens ting bliver læst og kommenteret, men det er ikke hele ens liv!
Så der er opbrud i luften, også her hos mig. Jeg har dog ikke besluttet mig for hvad model jeg vil vælge, om jeg lukker, slukker og sletter og fortsætter hos mig selv, eller om jeg vil køre to ting parallelt. Er fristet til at gøre det sidste, men det er nok bedst jeg gør det første!
Spørgsmålet er bare hvornår jeg har modet til at tage skridtet og sige farvel…
(skal ikke i URBAN)
At få ordnet de der ting man godt ved skulle have været ordnet for længe siden Sunday, 9. Nov 2008
Skrevet af Heidi/fat2fab under Oprydning, selverkendelse, CommentsJeg har været virkelig været voksen og fornuftig i dag. Jeg har fået ordnet de der irriterende ting man har en tendens til at udsætte og som man egentlig godt ved skulle have været ordnet for længe siden.
God nok har jeg også leget vaskekone og brugt 3 timer på vasketøj, jeg har haft besøg af min mor og har fået strøget mit indre barn på 5 år med håret, men jeg har også være voksen og endelig fået taget mig sammen og kigget mig selv og mine dumme bunker i øjnene.
Det er lidt mærkeligt at jeg er blevet sådan, for sådan har jeg aldrig rigtig været før. Jeg plejer ellers nok at have orden i de der virkelige vigtige voksenting, men jeg har sgu gået for meget rundt i min egen osteklokke det sidste lille års tid og har “glemt” at der er altså ting der ikke kun drejer sig om mig-mig. Der er også ting der skal gøres for at mig-mig har noget at overleve på, i og med! Jeg er bare blevet en struds og tænkt, det går nok. Nej gu’ gør det ej!
Bevares, før i tiden var der der også ting jeg udsatte til næstsidste øjeblik, men ikke de ultra-ultra-vigtige. Dem havde jeg fuldstændig styr på og orden i. Det har jeg bare ikke haft i år, i stedet er jeg pludselig kommet i tanke om at guuuuuud det her skal jeg sgu da se at få kigget på, ordnet osv. Det har så resulteret i katastrofealarm og et tryk på panikknappen med angstanfald og “aaaarrrghhhh” til følge.
Det skal nok blive godt at få lidt struktur på sit liv igen så det hele ikke bare sejler og panikknappen kan afskaffes.
Ordnung muss sein.. også for mig. Det har jeg det bedst med.
Så nu er de der dumme bunker væk, de vigtige er ting ordnet og jeg har det godt indeni.
Men jeg må da erkende, at hukommelsen er ikke hvad den har været, så måske jeg skulle blive lidt bedre til at skrive de vigtige ting i min kalender… også når det handler om de der bunker der bliver for store og glemt!
